At leve med HAE

HAE er ikke nogen enkel sygdom, men med den rette behandling kan du leve et aktivt og ganske normalt liv. Den rette behandling vil medføre tryghed og give en større grad af frihed til at gøre, hvad du vil.

At få vished omkring HAE diagnosen er en stor lettelse, da den giver dig mulighed for at forholde dig konkret til, hvordan dit liv skal forme sig. Det er dig, der skal have kontrol over diagnosen – ikke omvendt.

Når du kender dine egne reaktioner, og ved, hvordan du kan få hjælp, går du ikke længere rundt i evig frygt for det næste anfald.

Vær åben omkring din sygdom, så du kan får den hjælp, du har brug for. Informer dine omgivelser, så de har en forklaring på, hvorfor du pludselig kan få en hævelse/et anfald. Det giver dem en forståelse for, at der er dage, hvor du ikke kan deltage i helt samme omfang, som du plejer at gøre.

Et liv med HAE kræver lidt ekstra planlægning, for eksempel ved eksamener, graviditet eller rejser.

Gør hvad du vil …
Når du vil …
Du har, hvad der skal til …
I dag sætter HAE ingen begrænsninger for dine drømme og muligheder.
Det er dig, der bestemmer!